En helt ny ungdomsuddannelse!

 

Reformerne af ungdomsuddannelserne har ikke haft den fornødne effekt. Derfor er det bydende nødvendigt at tænke uddannelsespolitik og ikke som så ofte før lade institutionspolitik være styrende for ungdomsuddannelserne i Danmark. Vi skal skabe et fremtidssikret og attraktivt tilbud, som både kan håndtere elever med meget forskellige forudsætninger og sørge for, at hver elev ender på en hylde, som både imødekommer den enkelte elevs ønsker og forudsætninger og anviser eleven en vej til en beskæftigelse, som både giver brød på bordet og er til gavn for samfundet.

Hvad er galt?

Søgetallene til erhvervsuddannelserne viser, at erhvervsuddannelsesreformen i 2014 ikke har øget de unges søgning mod erhvervsuddannelser. Justering af de gymnasiale uddannelser i 2017 imødekommer heller ikke elevernes eller samfundets uddannelsesbehov.

 

Et af de store uddannelsespolitiske problemer er, at for mange nøjes med 10. klasse eller med andre forberedende forløb. De kommer simpelthen ikke i gang med en ungdomsuddannelse og dermed heller ikke i gang med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Der er også for mange, som ikke gennemfører den ungdomsuddannelse, de begynder på og en stor del af dem, som overhovedet gennemfører grundforløbet i en erhvervsuddannelse, er langt oppe i 20-erne. Der er desuden for mange, som får for lidt gavn af den uddannelse, de faktisk gennemfører. Og endelig er der for få, der opnår de erhvervsmæssige kompetencer, som samfundet har behov for, og som deres talent muliggør.  

 

Det bliver for omfattende her at redegøre for alle årsagerne til disse kalamiteter, men et gennemgående træk er, at mange unge og deres familier oplever, at valget af ungdomsuddannelse efter grundskolen også er et afgørende valg af livsbane. Det er et valg kun få unge er i stand til at træffe på dette tidspunkt i deres liv. Man skal vælge mellem fire forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser og 107 erhvervsuddannelser, hvis man erklæres uddannelsesparat. Man skal samtidig vælge mellem en række ganske forskelligartede institutioner, som især for de erhvervsrettede uddannelser ligger betydeligt mere spredt end de gymnasiale. Derfor vælger mange at gøre som kammeraterne, nemlig at fortsætte i gymnasiet, som i dag ligger i næsten naturlig forlængelse af folkeskolen. Og dermed udskyder de samtidig det afgørende valg af livsbane. 

I forhold til erhvervsuddannelserne har vi en række særskilte udfordringer. Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med kompetencer og kvalifikationer, der beror på uddannelse, men udbyder færre uddannelsespladser til unge under erhvervsuddannelse, end efterspørgslen tilsiger. 

Virksomhederne udviser generelt ikke nogen stor interesse for at bidrage til unges almene eller generelle erhvervsfaglige grunduddannelse. Desuden efterspørger mange virksomheder hellere voksne end helt unge elever, ofte begrundet i negative forventninger til helt unges holdninger og ansvarsbevidsthed, og således kommer de yngste ansøgere bagest i køen. Mange virksomheder foretrækker desuden at ansætte elever med en gymnasial uddannelse. 

Sammenfattende kan man sige, at det er blevet stadigt mere problematisk, at eleverne skal vælge livsbane efter 9. klasse. Det skarpe valg mellem gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse er nærmest umuligt for de fleste unge. Når dertil kommer en kronisk mangel på praktikpladser, der matcher de aktuelle elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb, forstår man, at gymnasiet giver erhvervsuddannelserne baghjul.

En fleksibel vej

På den baggrund er det nærliggende at øge enkeltheden og styrke synergien i ungdomsuddannelserne. Det bør være muligt for alle at starte på en ungdomsuddannelse med afgangseksamen fra folkeskolen og tilstrækkelige resultater i relevante fag. De skal ind i et attraktivt læringsmiljø med andre unge, og de skal tilbydes niveauer, som både imødekommer den enkelte elevs ønsker og kompetencer og samtidig tilbyder eleven muligheder for at kvalificere sig til andre uddannelsesveje, hvis motivationen og arbejdsmoralen er til stede. 

Vi taler ikke om et enhedsgymnasium, men om en ungdomsuddannelse, som er en fler-sporet vej, hvor det er muligt at køre i forskellige vejbaner, med forskellige hastigheder og forskellige distancer, men dog på samme vej/i samme institution. På denne måde vil Danmarks ungdomsuddannelser for første gang få det fælles formål, at de er uddannelsesforberedende, hvor erhvervsuddannelserne i dag primært kvalificerer til specifikke job. 

Den opmærksomme læser vil sikkert spørge: Hvad med 10. klasse? Den har vi afskaffet i sin nuværende form. Det vil stadig være muligt og fuldt acceptabelt, at elever vælger et kompetenceudviklende år på fx en efterskole, et år i udlandet eller måske et år på den forberedende grunduddannelse, som vi ikke har tænkt, at der skal røres ved. 

Det fremgår også, at vi har gjort erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser i den forstand, at de, som alle nuværende videregående uddannelser, bygger på en ungdomsuddannelse, som ikke selv er erhvervskompetencegivende. Der skal fortsat være plads til mesterlære i de erhverv, som ønsker det. 

Ungdommens Uddannelsesvejlednings rolle forenkles med forslaget. Eleverne skal ikke længere vælge mellem 111 forskellige uddannelser, men afgøre om de skal fortsætte i ungdomsuddannelsen eller om de skal bruge et år på noget andet, før de skal i ungdomsuddannelsen. 

Ungdomsuddannelsen

Den nye ungdomsuddannelse har en varighed på op til 3 år inklusive et grundforløb og med mulighed for tidligere afslutning. Med en afsluttet ungdomsuddannelse får man studiekompetencer, der er differentierede i forhold til adgangskravene ved de efterfølgende erhvervskompetencegivende uddannelser. 

Efter grundforløbet, der kan tones mod det efterfølgende valg, fortsættes på en linje, der efter eget valg, men med adgangskrav, leder til en afsluttende ungdomsuddannelse, der opfylder adgangskravene til mindst én erhvervskompetencegivende uddannelse.

Grundforløbet (½ år)

Ungdomsuddannelsen starter med et obligatorisk fælles grundforløb på et halvt år. Det har en fælles opbygning med tre fag, som indgår i alle grundforløb, og derudover en toning af valgfag, der retter sig mod dels interesser, dels mod det videre forløb i linjer, som fortsætter fra grundforløbets afslutning.

De tre fællesfag er dansk, matematik og engelsk. Undervisningen skal følges på grundniveau eller højt niveau afhængigt af elevens resultater ved folkeskolens afgangseksamen i disse fag (dvs de karakterer i de tre fag, som indgår i beregningen af den samlede eksamenskarakter). En skole er forpligtet til at udbyde de pågældende tre fag på de to niveauer. Ud over de tre fag udbydes idræt og dertil en række valgfag på et niveau, som matcher elevens forudsætninger, herunder med mulighed for at vælge de tre obligatoriske fag som valgfag og dermed få ekstra undervisning, så eleverne ad den vej kan opnå et højere niveau.

I grundforløbet skal indgå såvel teoretiske som praktiske fag i forskelligt omfang og kombination, således at der er grundforløb, der er tilpasset de forskellige elevers forudsætninger og forestillinger om det videre ungdomsuddannelsesforløb. Det betyder, at eleverne ved indgangen til linjerne får lidt forskellige grundforløb. Hensigten er at skabe grundforløb, der giver udfordringer til alle og dermed ikke lader undervisningen ske efter mindste fællesnævner. Derfor skal eleverne vælge niveau og valgfag, dels ud fra forudsætninger, der fremgår af resultaterne fra folkeskolen, dels efter interesse og fremtidsplaner – uden at dette umuliggør omvalg/ændrede valg, hvis forudsætningerne tilsiger dette.

Et grundforløb skal indeholde praktiske aktiviteter i forhold til relevante fag. Grundforløbet skal endelig indeholde introducerende elementer, der muliggør vejledning og grundlag for valg af fortsat ungdomsuddannelsesforløb.

Grundforløbet skal afsluttes med prøver. Resultatet af prøverne bliver bestemmende for, hvilke muligheder eleverne har for at forsætte på ungdomsuddannelsernes linjer, idet der for linjerne fastsættes optagelseskrav, der både vil være teoretiske og praktiske.

Linjerne

Der skal oprettes flere forskellige linjer med en varighed på op til 2½ år og med mulighed for tidligere afslutning. Der vil således kunne etableres linjer, der er genkendelige fra nuværende ungdomsuddannelser, men med mulighed for et markant fagligt løft, og sådan organiseret, at man ud fra sine forudsætninger og talenter kan vælge mellem linjer, der retter sig mod erhvervskompetencegivende uddannelser på alle niveauer.

Undervejs i ungdomsuddannelsesforløbet vil der være mulighed for at skifte linje og for at ændre faglige niveauer. Det vil kunne medføre, at eleven skal modtage undervisning ud over den normale undervisningstimeramme.

Universitetsforberedende linjer  

Nogle linjer vil især rette sig mod de universitære videregående uddannelser. Her skal eleven nå mindst 5 A-niveauer og dertil et antal B- og C-niveauer inden for en varighed på 2½ år. Der vil være stort sammenfald med de nuværende uddannelser til almen, teknisk og merkantil studentereksamen med vægt på det teoretiske på høje niveauer. Vi forudsætter endda, at undervisningen sker på et højere niveau end det, vi kender det i dag. Derfor vil der komme færre elever på disse linjer, end vi ser i de nuværende 3-årige gymnasiale uddannelser. Det bliver følgen af klare adgangskrav, undervisningens høje niveau og styrket vejledning i grundforløbet.

Professionsrettede linjer

Andre linjer vil kombinere studierettede fag med praktiske og/eller erhvervsrettede fag (teknologi, sundhed m.v.).  Disse linjer slutter med 2 fag på A-niveau og 2 på B niveau og 3 på C-niveau. Fagrækken omfatter bl.a. teknologiske fag og mere erhvervsrettede fag.

Målet er, at disse elever får generiske kompetencer og udnytter det praktiske fags mulighed for at spille sammen med de teoretiske fag. Med en 2½ årig uddannelse, vil det være muligt at etablere nogle standardlinjer inden for en række erhvervsrettede fagområder, hvor en række studierettede fag er fælles, men hvor man praktisk deler op efter interesse/fagligt område: teknologi (elektronik, byggeri, mekanik/metal, grafisk) innovation, sundhed, handel m.v. Arbejde i værksteder/laboratorier eller anden praktisk aktivitet vil være en del af undervisningen.

Disse linjer vil afslutte på noget, der ligner det eksisterende hf-niveau indeholdende praktiske elementer, og skal umiddelbart give adgang til mellemlange og korte videregående uddannelser, samt kvalificere i forhold til adgangskrav på en række erhvervsuddannelser.

Praktiske linjer

I disse linjer skal balancen mellem praktiske og teoretiske fag tilrettelægges, så det praktiske fylder mere inden for en samlet varighed på 1½ år. Vores forslag er, at der skal være 3 C-niveauer og mindst 1 D-niveau, der også kan defineres på praktiske fag. Man vil via tilvalg kunne vælge fag på højere niveau. Det betyder også, at der kommer et større bidrag fra de praktiske fag og arbejde i værksteder - både til forståelsen af teorien og til at udvikle de generiske kompetencer.

Disse linjer skal give eleven teoretiske kompetencer i en række almene fag og samtidig nogle grundlæggende, hovedsageligt generelle og praksisbaserede, erhvervsfaglige kompetencer. Det vil ikke være alle erhvervsuddannelsernes jobområder, der repræsenteres her. Hver skole må udpege nogle eksemplariske erhvervsområder, der kan give de generelle erhvervsfaglige kompetencer og som giver bedre forudsætninger for at kunne gå i gang med en erhvervsuddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse.

Institutionsstruktur
Et nyt ungdomsuddannelsessystem med de skitserede tre typer af linjer vil kræve ændringer hos de fleste udbydere af ungdomsuddannelser i dag. Den kendte geografiske spredning af udbudssteder udbygges, idet alle udbudssteder – i det mindste efter en kort overgangsperiode – skal tilbyde forløb på alle tre typer af linjer. Dette udbud vil i yderområderne give mange flere lokale tilbud til de unge og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, der bedst muligt svarer til deres kompetencer, muligheder og forventninger.

Et bredere udbud vil samtidigt betyde, at udbudssteder, der i dag har relativt få elever, med stor sandsynlighed vil kunne få flere elever. Et bredere udbud vil kunne løses på mange forskellige måder, men forpligtende samarbejdsaftaler med andre institutioner, omorganiseringer via egentlige fusioner eller forpligtende campusdannelser vil være relevante elementer at inddrage i de lokale overvejelser.

Det kan også være relevant at organisere lokale løsninger, hvor lokalt erhvervsliv, aftagerinstitutioner og kommuner kan indgå som aktive partnere for de statsligt selvejende institutioner. Det overordnede politiske og administrative styringsansvar skal forblive statsligt af hensyn til ungdomsuddannelsernes nationale genkendelighed og funktion.

Efter afsluttet ungdomsuddannelse

En afsluttet ungdomsuddannelse betyder, at man opfylder adgangsforudsætninger til normalt en flerhed af erhvervskompetencegivende uddannelser. Hvilke uddannelser afhænger af ungdomsuddannelsens indhold og af det afsluttende prøveresultat. Der bør være mulighed for GSK – altså supplering, der efter endt ungdomsuddannelse muliggør supplering til adgangsniveauer for andre uddannelser.

For akademi-, professions- og universitetsuddannelser forudsætter vores forslag ingen ændringer i adgangskravene. For erhvervsuddannelserne skal adgangskravene revideres som følge af den ændrede struktur. Vi forudsætter, at adgangskravene bestemmes af arbejdsmarkedets parter gennem de faglige udvalg, som også fastsætter uddannelsernes mål og indhold. 

Erhvervsuddannelserne vil med forslaget som nævnt blive formelt adskilt fra ungdomsuddannelserne, som de videregående uddannelser er i dag. Der vil naturligvis være et samspil, men det vil ikke adskille sig principielt fra det samspil, der i dag er mellem de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.

Konsekvenser og udfordringer

Opbygningen af en sådan ny heldækkende uddannelsesforberedende ungdomsuddannelse (UUU) vil selvsagt have mange konsekvenser for de nuværende uddannelser og deres aktører og indebære utallige udfordringer. Som udgangspunkt vil man hæfte sig ved opgøret med i nogle tilfælde århundredgamle institutioner, forestillinger, vaner, styringsformer, aftaler, organiseringer, traditioner, magtpositioner, finansieringsformer og -kilder mv. Derfor kan det blive nødvendigt – i hvert fald i en overgangsperiode – at indrette systemet med hensyntagen til, at (noget af) det gamle kan leve videre i det nye.

Men styrken er, at UUU kan udbydes over hele landet med samme spredning som summen af de nuværende ungdomsuddannelser og forberedende forløb. De unge vil gå på samme institution og skaffe sig nødvendige og brugbare kompetencer, når de som 17-18-årige skal træffe det afgørende videregående uddannelsesvalg, og de vil i hele forløbet profitere af, at der både er kort afstand til deres uddannelse og et godt læringsmiljø. Og vi tror på, at et sådant uddannelsestilbud vil kunne drives for de samme penge, som samfundet i dag bruger på ungdomsuddannelserne. 

Peter Enevold (tidligere direktør for erhvervsskolen Tietgen), Peter Amstrup (direktør Rybners Gymnasium og Erhvervsskole), Poul Bak Søe Jeppesen (tidl. direktør Aalborg Handelsskole, nu seniorkonsulent samme sted), Birger Hørning (tidl. direktør Hansenberg Tekniske Skole), Steen Sørensen (tidl. direktør, nu udviklingschef ZBC), Jørgen Torsbjerg Møller (tidl. kontorchef i Undervisningsministeriet), Lars Mortensen (tidl. afdelingschef i Undervisningsministeriet), Peter Kuhlman (rektor Frederiksborg Gymnasium), Jens Boe Nielsen (rektor Nørre Gymnasium).

Ledelse - gør det personligt

Bogen handler om synergiskab i levende organisationer. Dvs. organisationens medlemmer skaber sammen mere end det, som organisationen er sat i verden for. Bogen udkom i 2011, og er anvendt på lederkurset Ledelse i praksis.